Mindesten for Jørgen Palm Petersen
Beskrivelse:
Gravminde over Jørgen Palm Petersen. Natursten med poleret forside med inskription.
Udsmykning:
Indgraveret i stenen er frihedskæmperarmbind omkring en olivengren. Olivengrenen er et symbol på fred og forsoning der går tilbage til antikken.
I bibelen vender duen tilbage til Noahs ark med et olivenblad i næbbet som et tegn på at syndfloden er væk og på Guds forsoning med mennesket.
Inskription:
Minde om/ Jørgen Palm Petersen/ * 23. Marts 1905/ d. 21. Marts 1945/Tak for din Indsats i Danmarks Frihedskamp /Rejst af Kammeraterne /De frie Danske og Speditøren.
Mindeplade for forældrene Peter I Petersen, 1870-1921 og Anna H. Petersen, 1875-1954.
Biografi:
Jørgen Palm Petersen var aktiv modstandsmand og tilknyttet De frie Danske, Frihedsrådet og Speditøren.
Sidstnævnte var en illegal transportorganisation, og afskibningerne foregik for det meste fra Dragør.
Jørgen Palm Petersen blev arresteret af Gestapo i efteråret 1944 og omkom i »Shellhuset« i København, da engelske fly bombede det den 21. marts 1945.
Mindesmærke, fredet til evig tid. Sten bevares på kirkepladsen ved nordøst- indgangen. Selve gravstedet nedlagt.
Portrættet er af Jørgen Palm Petersen 1943 fra Dragør lokalarkiv.