12/11/2026 0 Kommentarer
BAUN on Beatles
BAUN on Beatles

Jazzede fortolkninger af pophistoriens arvegods med kant, respekt og personlighed. - Fri entré
Baun on Beatles er en jazztrio, der med nærvær og nysgerrighed fortolker Beatles' bagkatalog i nye dynamisk-jazzede versioner. Med pianist, sanger og arrangør Søren Baun i spidsen, præsenteres gamle klassikere og udvalgte B-sider i nye klæder, når trioen legende bevæger sig mellem jazz, latin, nordisk, bebop og funk.
Sørens barndom med Beatles plader på grammofonen, og en fælles passion for jazz, har været udspringet forBaun on Beatles, som i dag er en tæt sammenspillet trio bestående af Søren Baun på klaver og sang, Andreas Møllerhøj på kontrabas og Ulrik Brohuus på trommer.
I 2019 udgav de albummet LIVE At The Village, som kan købes fysisk via hjemmeside eller høres på alle tjenester.
Oplev en trio der med musikalsk overskud og en uimponeret friskhed, går i mellemgulvet og fryder og provokerer. Med på rejsen får du nok en sjov anekdote og et historisk indspark, på skuldrene af et af historiens største popbands.
OMTALE
"En meget tilfredsstillende lytteoplevelse. Baun On Beatles holder BIG TIME og fortjener at nå ud til et stort publikum"
– Niels Christensen, All That Jazz
"Beatles-fortolkninger i topklasse!" – Per Wium (Beatlesekspert, foredragsholder)
”Den lille tætte trio fortolker Beatles bagkataloget som jazzstandards, swing, latin, bebop og funk, og de gør det med en uimponeret friskhed, der går i mellemgulvet og fryder og provokerer på nøjagtig samme måde som det virkede i somrene 64 og 65” – Carsten Legaard (journalist)
Kommentarer