Koncerter | Dragør kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncerter

Kommende koncerter i Dragør Kirke:



Jan Harbeck Kvartet

Søndag d. 5. februar kl. 15.00

Jan Harbeck Kvartet har en helt særlig evne til at skabe et intimt rum med en akustisk balanceret lyd, hvor intet står mellem publikum og musikerne. Harbecks varemærke inden for jazzen, er den rolige og tilbagelænede stil.  Han spiller med en suveræn instrumentbehandling og dybde og er inspireret af både Ben Webster og Dexter Gordon, men Ellington-saxofonisten Paul Gonsalves’ luftige måde at spille og frasere på har nok inspireret mest.

Kvartetten består som altid af den mesterlige pianist Henrik Gunde, som blandt andet spiller med DR Big Band, kontrabassisten Eske Nørrelykke, der med sin dybt personlige tilgang til instrumentet skaber magi i musikken samt den virtuose og nuancerede trommeslager Anders Holm, der også får musikken til at swinge i Savage Rose.

Jan Harbeck fik for nylig mulighed for at overtage Stan Getz’ gamle tenorsaxofon fra 1939, og på den kommende udgivelse, ”Balanced”, er første indspilning på dette fine instrument, der har en sjældent varm og smuk dyb lyd. Koncerten er en del af den landsdækkende festival, Vinterjazz

 

 

Valentinsdag – En aften i kærlighedens tegn
Nyd hinanden og luk verden ind

Valentinsdag er sært blottet for fornuftig indpakning for alt skal være rødt, smeltende, duftene og forførende. Valentinsdag er en dag som i høj grad taler til vores sanser – duften af blomster, smagen af en god middag, følelsen af lækkert undertøj mod huden eller smykker der får huden til at gløde. Valentin er kærlighedens dag for både den lidenskabelige og sanselige kærlighed og for den nære og omsorgsfulde kærlighed til et vigtigt menneske. 

Derfor byder vi ind til en aften i Dragør kirke - hvor kærligheden, intimiteten, nærheden og i høj grad sanserne får plads – når vi læser bibelens egne erotiske digte kombineret med kærlighedssange ved Mark Dixon og Christoffer Brodersen, champagne, chokolade og dæmpet belysning. 

Kom til en aften med din kæreste, din ægtefælle, din bedste ven og fortrolige og lad dig forføre og inspirere –
14. februar kl. 19.30 i Dragør kirke.

Oplæsning ved sognepræst Anette Lyneborg
 

Om musikken:

Mark Dixon og Christoffer Brodersen - to sangstemmer - to guitarer. Inspireret af kunstnere som Simon & Garfunkel og Lennon/McCartney har Mark & Christoffer fundet deres egen stil og vil indramme aftenen med musik i kærlighedens tegn. De vil bla. synge sange af Ed Sheeran, Elton John, Mads Langer og meget mere.

Christoffer Brodersen er uddannet fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia og har spillet hovedroller i adskillige musicals; Chess, Les Miserables, Miss Saigon og We Will Rock You. Christoffer var i en længere periode medlem af vokalgruppen Basix med hvem han turnerede verden rundt.

Mark Dixon er uddannet sanger fra The Academy of Contemporary Music i London, hvor han blev kåret som "Most outstanding vocalist of the year". Mark er en flittig brugt solist til shows og koncerter i hele Danmark bl.a. med Sønderjyllands Symfoniorkesters koncertopførelser af Chess og Jesus Christ Superstar. Og Duoen "Mark Dixon & Thomas Albrechtsen" og i showorkesteret "Festmaskinen"

Dato og tid: 14. februar kl. 19.30

FRI ENTRÈ



 

 

Generelt om koncerter i Dragør kirke:
Kirken arrangerer årligt 12-15 koncerter. Der præsenteres et bredt og varieret program. Koncerterne er som ofte søndag eftermiddag. Hvis man som musiker ønsker at spille i kirken, skal henvendelsen ske via mail til kirkens organist, Morten Pedersen på : organistdragoerkirke@gmail.com
Der modtages årligt et stort antal henvendelser og det er desværre ikke muligt at svare alle.


Tidligere koncerter:
Andreas Tophøj & Rune Barslund
Lyt til tiden, Karen Duelund Guastavino, Marie Priem og Louise Schrøder.
Sys Bjerre
Lars Jansson trio
Københavns Drengekor
Zenobia
Signe Juhl Kvartet feat. The Swinging Sisters
Novo Quartet
Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband,  familiekoncert
Mathias Heise trio
Helene Blum & Harald Haugaard Band
Michael Vesterskov: Lykkestrejfer
Anna Kruse & Edith band
Anne Due Nørgård, Per Jellum, Galya Kolarova
Sidsel Storm Kvintet
Samuel Hällkvist og Knut Finsrud
Henrik Dam Thomsen & Anders Koppel DUO
Ruthie Dornfeld & Morten Alfred Høirup
Karin Dalsgaard solo
Folkekons, Esbjerg
Gunde on Garner
Sinne Eeg & Thomas Fonnesbæk
Dragør Gospelkor
Duo1702
Det unge vokalensemble (DUVE)
Janne Mark, Pilgrim
Jazz på Dansk
Dragør Gospel kor
Bjarke Falgren solo
New Jungle Orchestra - Pierre Dørge m.fl.
Vor frelser kirkes kor, Esbjerg,  Rachmaninov Chrysostomos liturgi
Susanne Arnesen & Synnjadrag
Michael Vesterskov og Marianne Mortensen
Nordic Baroque ensemble
Nanaza - Ronni Kot Wenzell & Henrik Cornelius, familiekoncert
Mads Fuglsang
Lelo Nika trio
IKI
Nicolas Kock kvartet
Trio Vitruvi

 

 

mm.